Warp til GirafPingvin
← Tilbage til Tech Blog
Apps

Kodehusker: en brugervenlig password manager

Kodehusker: en brugervenlig password manager

Hvorfor jeg byggede en password-manager til min mor (og dig)

Det er mere end 10 år siden, jeg sidst havde en app i App Store.

Dengang, da App Store stadig var ny, var jeg med helt fremme. Jeg byggede nogle af de mest populære danske iOS-apps, og i 2009-2010 lå jeg faktisk nummer 1 på hitlisten med hele to forskellige apps. Siden da har jeg holdt en lang pause fra de offentlige udgivelser – lige indtil nu.

Jeg er nemlig stærkt tilbage med min første app i mange år: Kodehukser.


Da fælden snappede

Idéen til Kodehukser opstod ikke ud af det blå. Den opstod ud fra en ret ubehagelig oplevelse, som min mor var ude for.

Hun blev udsat for et phishing-angreb via Facebook Messenger. En "gammel kollega" skrev til hende og fik hende til at klikke på et link. Problemet var bare, at profilen var hacket – det var slet ikke kollegaen, der skrev. Min mor trykkede, loggede ind... og bom. Fælden snappede.

Fordi hun (som så mange andre) brugte den samme kode flere steder, faldt dominobrikkerne hurtigt: Facebook, betalingstjenester, Netflix – det hele blev hacket på én gang. Banken lukkede hendes konti, fordi der blev forsøgt hævet mange penge - og alle ringede, for at høre, hvorfor hun pludselig skrev til dem - men det gjorde hun ikke, hun var nu offer, og hackeren brugte hendes profil til at scamme flere nye i fælden.

"Det er for svært, skat"

Jeg har i årevis forsøgt at få min mor til at bruge en password-manager. Men hver gang har svaret været det samme: "Det er alt for kompliceret."

Som nørd tænker jeg ikke over det, men da jeg begyndte at spørge rundt, så jeg et mønster. Alle jeg kendte, som ikke brugte en password-manager, havde den samme begrundelse: De eksisterende løsninger er bygget til eksperter med deres browser-extensions, master-passwords, komplekse dashboards, passkeys og endeløse indstillinger.. (for slet ikke at snakke om ret dyre abonnement)

Derfor satte jeg mig for at bygge en password-manager, der var det stik modsatte: Den skulle ikke være "smart" eller "teknisk" – den skulle bare være nem. Efter mere end et års kodning i weekender og ferier er jeg endelig klar til at løfte sløret.


Kodehukser: En adgangskode-manager til os alle

Simpel. Sikker. Privat. Gratis op til 3 logins.

De fleste password-managere er bygget til eksperter. Kodehukser er bygget til alle os andre. Ingen komplicerede menuer – bare dine adgangskoder, PIN-koder, noter og billeder, sikkert krypteret.

Sådan virker det (Tre trin)

  1. 📱 Åbn appen: Intet at konfigurere. Ingen kontooprettelse. Bare åbn og kom i gang.
  2. 🔓 Lås op med Face ID: Eller Touch ID/PIN-kode. Du vælger selv. Altid hurtigt, altid sikkert.
  3. Find det, du skal bruge: Søg, kopier, færdig. Dine koder er altid lige ved hånden.

Hvad kan du gemme?

  • 🔑 Adgangskoder: Alle dine logins — email, sociale medier, bank og streaming.
  • 🔢 PIN-koder: Dankort, alarmer, cykellåse og dørkoder samlet ét sted.
  • 📝 Sikre noter: Licensnøgler, hemmeligheder og lister — helt privat.
  • 📷 Sikre billeder: Kvitteringer, ID-kort og forsikringspapirer bag Face ID.
  • 📶 Wi-Fi netværk: Gem dine koder og lad gæster scanne en QR-kode direkte fra din telefon.
  • 🛡️ 2-faktor koder: Indbygget QR-scanner til 2FA koder. Ingen ekstra app nødvendig.

Ægte sikkerhed – Dine data forlader aldrig Apples økosystem

Selvom brugerfladen er simpel, er maskinrummet topmoderne:

  • AES-256 kryptering: Bank-niveau sikkerhed.
  • iCloud Backup: End-to-end krypteret backup til din egen konto.
  • Secure Enclave: Din PIN-kode gemmes sikkert og hashes med SHA-256 + salt.
  • Privatliv: Nul tredjeparts-tracking, nul analytics.
  • Offline-first: Virker uden internet og synkroniserer, når du er online igen.

Find den plan, der passer dig

Sikkerhed skal være tilgængeligt for alle. Derfor tilbyder vi gennemskuelige priser uden pres:

Plan Pris Funktioner
Gratis 0 kr. Op til 3 logins, iCloud Sync, AES-256
Pro Måned 9 kr./md Ubegrænset alt + 2FA support
Pro Årlig 59 kr./år Mest populær: Alt i Pro + 100+ ikoner & Familiedeling
Pro Lifetime 349 kr. Engangskøb. Alt — for altid.

Det har været en rejse at vende tilbage til App Store efter 10 år, og jeg håber, at Kodehukser kan hjælpe med, at færre oplever det, min mor var igennem.

👉 Download Kodehukser i App Store her eller læs mere på min hjemmeside


Hvad synes du? Jeg vil elske at høre din feedback, hvis du giver appen et skud!