iOS 11 – Top 10 nye funktioner til iPhone & iPad

iOS version 2017.

I denne artikel vil jeg vise og fortælle lidt om iOS 11 til telefon og tablet, altså iPhone og iPad.

Apple lancerer hvert år et nyt operativsystem, der efterhånden dækker over en hel række platforme fra telefoner og tablets til armbåndsure og TV. Udover iOS lanceres macOS også hvert år til Mac-computere som Macbook og iMac.

iOS 11 kommer efteråret 2017. iOS 11 indeholder en række nye funktioner, nogle af dem som desværre ikke virker i Danmark, derfor fokuserer denne artikel på nogle af de bedste nye features [in my humble opinion] som vi kan få glæde af i Danmark.

Jeg vil gerne prøve iOS 11 nu

Der er to måder at få tidlig adgang til iOS 11 – hvis du er App-udvikler som jeg, eller hvis du tilmelder dig Apples Beta-program. Som altid er der nogle ting du skal vide, inden du bliver beta-tester, her er de punkter jeg altid sender til mennesker, der spørger mig til råds om beta-versioner:

Vigtig viden om Beta-versioner af iOS / macOS:

  • Du kan risikere at din telefon bliver ustabil, som oftest kører den dog OK
  • Du kan risikere at Apps ikke virker eller kører ustabilt.
  • Du kan risikere at dit batteri holder kortere tid, jeg plejer at anbefale en Apple Battery Case til beta-telefoner
  • Mange af de nye funktioner er afhængig apps. Du får derfor ikke fuld glæde af den nye beta-version før den bliver officielt udgivet og dine apps bliver opdateret med det nye SDK. Apps i App Store benytter stadig den gamle iOS SDK.

Er du klar på at blive beta-tester, kan du tilmelde dig på beta.apple.com

Er det stabilt nok til at køre?

Jeg har kørt beta-versionen i godt-og-vel en måned på min “udvikler”-telefoner. Ved Beta 4 skiftede jeg også min primære iPad Pro og iPhone 7 ud med iOS 11. Så efter Beta 4 syntes jeg [in-my-humble-opinion] at iOS 11 kører stabilt nok til at bruge det på en produktionsenhed. Jeg har ikke oplevet nogle apps som ikke virker, og jeg har kun oplevet et springboard-crash. Så for at svare på spørgsmål: Ja, det er stabilt nok nu.

Top 10 i iOS 11

Her er en usorteret liste over 11 ting jeg allerede nu elsker ved iOS 11.

Dock til iPad

Min iPad har nu en dock der minder om min mac, hvor jeg kan placerer alle de apps jeg ofte bruger. Det er nemt at komme til sin nye Dock, uanset hvor man befinder sig, et simpelt Swipe-Up og så titter den frem.

iOS 11 beta homescreen med den nye dock på en iPad Pro 9.7"

Nyt kontrol-center

Både iPhone og iPads får glæde af det nye kontrol-center. Det nye kontrol-center kan tilpasses med de genveje du oftest bruger, og samtidig består det kun af  én side – frem for tidligere hvor du kunne swipe mellem de forskellige funktioner.

Det nye kontrol-center understøtter desværre ikke apps, men kun ikoner & funktioner som Apple har valgt på forhold, herunder finder du en liste over alle de muligheder du kan aktiverer og deaktiverer i kontrol-center:

     

Den nye Notes app

Jeg bruger ikke Apple Notes.app. Jeg bruger Dokuwiki alle mine noter, dokumentation mv. Det skyldes bl.a. mangel på tabeller i Apples Notes.app. Den nye iOS 11 opdatering får mig dog til at genoverveje et evt. skift tilbage til Apple Notes.app. Bemærk at billedet herunder er lånt fra Apple.com 🙈

Min kone og mange af mine venner bruger Notes.app dagligt, og da jeg viste dem nogle af de nye ting i iOS 11 blev de ellevilde. Notes.app syncer over iCloud med iPad, iPhone og Mac og i iOS 11 er der især 5 nye funktioner som er værd er nævne:

  • Indbygget scanner
  • Tegne-, overstregnings- og markerværktøjer
  • Håndskrift-genkendelse
  • Tabeller
  • Drag-n-drop (træk-og-slip) af billeder, videoer, kort, links og tekst fra en app eller Internettet direkte ind i en note.

Jeg vil i et senere indlæg på min blog gå mere i detaljer med disse nye funktioner.

Skærmbilleder og skærmoptagelse

Måske bruger du ikke skærmbilleder ofte? Jeg gør! Både til at forklare- og hjælpe men også til at dokumentere ting som f.eks. en online-bestilling, eller hvis jeg hurtigt skal sende something i en iMessage til en kollega eller et familiemedlem.

iOS 11 byder på 2 store nye tiltag ifm. skærmbilleder.

Redigeringsværktøjer

Når du tager et skærmbillede, får du nu mulighed for at redigere det, inden du enden sender det eller gemmer det. Det betyder for det første, at skærmbilleder ikke bliver gemt i din kamerarulle, hvis du blot ønsker at sende det som en iMessage – og samtidig kan du hurtigt markere noget, med de nye indbyggede tegne-, overstregnings- og markerværktøjer til både iPhone og iPad

Videooptagelse af skærmen

Du kan nu optage en video af din skærm, yep, en rigtig video af alt hvad der sker på din skærm. Det gør det endnu nemmere at vise bedsteforældrene hvordan de det nu liiige er man gør… eller måske dele dine TETRIS-skillzz med vennerne på Facebook 😉 Når du er færdig med skærm-optagelsen gemmes videoklippet automatisk i din kamerarulle hvorfra det kan deles på sociale-medier, iMessage og så videre.

Den nye App Store

iOS er et af de bedste mobile operativsystemer i verden, og en af de ting der gør iOS så fantastisk er App Store. Uden Apps var iOS ikke den platform, som det er blevet til i dag. Og med iOS 11 er Apple endelig klar til at give os den “opdatering” af App Store som mange af os udviklere har ønsket igennem år. Den nye App Store fokuserer på to områder: Spil og Apps, som nu er opdelt i hver sin sektion. Samtidig forsøger Apple også at forvandle App Store til noget der kunne minde lidt om et Magazin, udover Apps som vi kender det – kommer den nye App Store også med “Dagens app” og “Anmeldelser” som udgives af Apple.

       

Forstyr ikke: Jeg kører bil

Der er alt for mange ulykker i trafikken som skyldes telefoner. Man skal lige besvare en besked, indtaste en adresse i Google Maps, læse en opdatering på Twitter eller fumler med at få Bluetooth-forbindelsen til at virke. Det forsøger Apple at gøre noget ved med iOS 11’s nye “Jeg kører bil”-funktion.

Hvis du kører bil, og prøver at bruge din iPhone, spørger den dig om du nu er helt sikker på, at du ønsker at fumle med din iPhone nu. Og samtidig, hvis nogle forsøger at skrive til dig, mens du kører, får personen automatisk en besked tilbage, hvor der står at du kører bil og beskeder bliver leveret når du er fremme ved din destination. Hvis afsenderen af beskeden mener det er vigtigt at du får beskeden NU, kan han besvare beskeden fra Apple med teksten “Haster”, så kommer den igennem med det samme på din telefon.

QR-koder bliver cool, igen

QR-koder er en teknologi som var populær i starten af 00’erne, og som efterhånden ikke bruges meget mere, men nu giver Apple de smarte koder nyt liv, fordi iOS 11 integrerer QR-koder direkte i kamera app’en. Nu tænker du måske; der har da eksisteret ti-tusindevis af QR-apps i App Store, så hvad kan Apple kan bringe på banen? Det kan jeg nemt svare på: Fuld iOS integration!

Et eksempel på dette er WiFi QR-koder! Scan en QR-kode indeholdende oplysninger som SSID og Password omkring et WiFi access-punkt, og iOS spørger om du vil logge på netværket. Slut med at ligge under bordet hos dine bedsteforældre og aflæse det lille password angivet under boksen. 😂

Her er 11 af de nye typer QR-koder iOS 11 understøtter, jeg glæder mig mest til:

  1. HomeKit. Installer HomeKit tilbehør, ved blot at scanner QR-koden på enheden.
  2. Kontakter. Scan og få en ny kontakt i din adressebog med adresse, telefonnummer mv.
  3. Kalender. Scan og få en ny aftale i din kalender.
  4. Mail. Scan og opret en ny e-mail med prædefineret modtager, emne og evt. besked.
  5. Maps. Scan og start en ny rute til et sted.
  6. Messages. Scan og start en ny iMessage eller SMS-besked til en specifikt modtager.
  7. WiFi. Scan og log på et specifikt WiFi netværk.
  8. Telefon. Scan og ring til et specifikt telefon-nummer.
  9. Website. Scan og åbn en specifik URL.
  10. App Store. Scan og åbn en specifik app i App Store.
  11. Callback URLs. Scan og åbn en funktion i en specifik app. Det kan f.eks. være en “Følg mig på Twitter”-kode, som åbner Twitter app’en på en specifik profil.

ARkit

ARkit er Apples nye platform for Argumented Reality. Det bliver stort. Og jeg vil i nær fremtid publicere en masse indlæg på min blog omkring netop dette. Indtil da, er her blot et lille eksempel på, hvordan ARkit kan virke:

 

Filer på iPad og iPhone

En af de mest efterspurgte mangler i iOS er et native fil-system, især nu hvor apps begynder at blive lige så dygtige som deres søskende på den rigtige computer.

Jeg kan klare meget af mit arbejde på min iPad Pro og bruger den ofte til f.eks. billedredigering, tekstforfatning, Slack, e-mails, database-management (SQL) og server-management (SSH) og ofte har jeg brug for at gemme en fil. Det kunne være en database-backup (dump) eller måske et redigeret billede fra Photoshop Fix, og nu er det muligt. Ydermere integrere den nye “Arkiver”-app Cloud-tjenester som bl.a. Google Drive, Dropbox, iCloud Drive og Box.

          

Drag-n-Drop / Træk-og-slip

Det er nu muligt at trække-og-slipper data frem og tilbage mellem apps. Det kan være et billede fra Internettet du trækker ind i Facebook for at dele eller en fil fra den nye Arkiver app nævnt herover som du vil trække ind i en note. Træk-og-slip kommer til at virke med alle typer data fra billeder, maps, videoer til tekst og URLs.

Her et et eksempel hvor jeg trækker-og-slipper et billede fra Arkiver ind i en note:

Det var min Top 10

Udover disse 10 nye ting i iOS 11 kommer der over 100 andre nye funktioner. Jeg vil løbende dække flere nyheder i iOS 11 her på min blog, så husk at hold dig opdateret ved at tilmelde mit nyhedsbrev, følge mig på Twitter eller bogmærke mit RSS-feed. 😍 Vi ses.

https://danielbahl.comMember since 30. juli 2017

👓 Geeky Entrepreneur  App- & Web Developer 👶🏻 Far til Magnus 📍Silkeborg, Danmark

Mit navn er Daniel Bahl og jeg lever af at være nørd. På denne blog udfolder jeg mig selv og mit liv, jeg deler alt fra familie til tech. Hvis du kan lide hvad du læser, kom gerne med feedback og husk at tilmelde dig mit nyhedsbrev eller mit Twitter-feed, for at blive opdateret om nye spændende indlæg på bloggen.

Comments

Skriv et svar

%d bloggers like this: